Er du glad for fodbold, og vil du gerne udvikle dit spil? Så er GFEs Fodboldlinje måske noget for dig.
Træning
Der er linjetimer på dit skema 3 gange om ugen.
På Fodboldlinjen på Glamsbjerg Efterskole træner du fodbold 3 gange om ugen med en DBU-uddannet træner. I perioder er vi med i Livsstilslinjens undervisning én gang om ugen og træner fodbold 2 gange om ugen.

Kun for drenge
Fodboldlinjen er kun for drenge. Hvis der er en gruppe piger, der gerne vil spille fodbold, kan det evt. oprettes som valgfag.
Du vælger Fodbold, fordi du er glad for legen med bolden og gerne vil udvikle dig som fodboldspiller, samtidig med at du godt kan lide at udfordre dig selv inden for andre idræts- og motionsformer.

Vores fodboldtræning har fokus på det tekniske, taktiske, fysiske og mentale i fodboldspillet, og bolden er det vigtigste omdrejningspunkt. Vi deltager i Efterskolernes fodboldturnering og arrangerer kampe mod andre efterskoler og Glamsbjerg Idrætsforening. Vi har egen fodboldbane på vores efterskole, og om vinteren bruger vi desuden hal og kunstgræsbane.



Livsstil
Når vi arbejder med livsstil, arbejder vi bl.a. med at komme i god form og med sund livsstil generelt. Du vil blive præsenteret for forskellige former for idræt og bevægelse, som fx løb, mountainbike, fitness, klatring og meget andet. Du kan læse mere om Livsstilslinjen her
Fællesskabet er vigtigt på Glamsbjerg Efterskole, så når vi har fodboldtræning, træner alle sammen uanset niveau. Og når vi arbejder med livsstil, er vi gode til at bakke hinanden op i forhold til de udfordringer, den enkelte får, og det er med til at give et virkeligt godt sammenhold.
På Fodboldlinjen vil der være stort fokus på den enkelte elev, og den enkeltes muligheder for at udvikle sig. Men sammenholdet og fællesskabet er mindst ligeså vigtigt som individet, og derfor har vi ekstra fokus på netop dette.
Valgfag
Hvert år tilbyder vi en række forskellige valgfag, som du vælger for et kvart år ad gangen.
Undervisningen
På efterskolen er skoledagen nok længere end du er vant til. Skemaet går nemlig fra 8.30-17 og består af boglige, prøveforberedende fag, efterskolefag, linjer og valgfag.
Bliv elev
Er du klar til et skoleår med fokus på udvikling, fællesskab og trivsel, er det nu, du skal melde dig ind på GFE.
