Fag og
undervis-
ning

Mange af vores elever fortæller, at de er glade for undervisningen, dels fordi de har et anderledes forhold til deres lærere på efterskolen, dels fordi skoledagen er afvekslende.

CY Glamsbjerg 2021 7

Faglig udvikling

På Glamsbjerg Efterskole vægter vi den faglige udvikling, ikke bare i de boglige fag og på fagformiddage, men også på vores linjer, i efterskolefagene, i emneugerne og i vores tilbud i øvrigt.

Alle mennesker er forskellige, og vi lærer forskelligt.
Vi tilstræber at tilrettelægge vores undervisning, så vi ”sender på flere indlæringskanaler”, og så du kan udvikle dig videre fra dit nuværende niveau. Vil du have ekstra udfordringer, kan du vælge vores superhold.

Det er vigtigt, at du er godt klædt på til din ungdomsuddannelse. Det bliver du bl.a. gennem vejledning fra vores UU-vejleder, på uddannelsesdage og for 10. klassernes vedkommende via en uge med brobygning på to ungdomsuddannelser.

Du skal have en bærbar pc med, da den er et vigtigt arbejdsredskab, ikke bare under dit efterskoleophold, men også under din ungdomsuddannelse.

CY Glamsbjerg 2021 8
CY Glamsbjerg 2021 58
CY Glamsbjerg 2021 11 (1)
Bliv godt klædt på

Fag og undervisning

Skema

Vi forsøger altid at lave vores skema så fleksibelt som muligt og skoledagen så afvekslende som muligt.

Neden for kan du se et eksempel på, hvordan et typisk skema kan se ud. Lad være med at blive forskrækket, fordi skoledagen er lang; der er gode pauser, og du vil også have fritimer i løbet af ugen, alt efter hvilke valgfag du har.

Eksempel på efterskoleskema

Lektiecafé

Der er lektiecafé hver aften efter aftensmaden i 1-1½ time mandag til torsdag. Det foregår som regel på lærerværelset, hvor en af aftenlærerne til stede.

Der er altid elever i lektiecaféen, for mange elever synes, det er hyggeligt at lave lektier sammen. Det er desuden rart, at man kan få hjælp til lektierne, hvis der er brug for det, og desuden fungerer det godt for mange at beslutte sig for et fast tidspunkt, hvor de ved, de får lavet deres lektier.

Elever, der ikke har tysk eller fransk, har desuden lektiecafé og/eller matematikfordybelse på deres skema 1-2 gange om ugen.

Både linjer og valgfag

Mange steder skal du vælge en linje på forhånd, som du er bundet af hele året, og så er der næsten ingen valgfag derudover.

På GFE vælger du din linje for et halvt år ad gangen, og du kan således nå at have to forskellige linjer i løbet af et skoleår. I de fleste tilfælde vil du også kunne være på den samme linje hele året, hvis du ønsker det.

Derudover er der også plads på dit skema til en række sjove, spændende, lærerige og anderledes valgfag. Hvor mange valgfag, der er plads til, afhænger bl.a. af om du går i 9. eller 10. klasse, samt antallet af prøveforberedende fag.

Enkelte af valgfagene ligger om aftenen, og så har alle elever mulighed for at vælge dem.

Hustimer og fællestime

Hustimer og fællestime kalder vi efterskolefag.

”Lær at leve med de folk, der bor i dit hus. De bliver som din nye familie”. Det er et råd fra en af de gamle elever til de nye, og det siger noget om, hvor vigtigt det er at styrke fællesskabet i det elevhus, du bor i.

To gange om ugen er der hustime på skemaet for eleverne i huset og huslæreren. Om mandagen drøfter I forskellige emner, som har med efterskolelivet at gøre. Det kan være forskellige problemstillinger i forbindelse med at bo sammen, det kan være planlægning af en husaften, eller det kan have noget med reglerne eller elevernes trivsel at gøre.

Inden hustimen om torsdagen har I lavet den ugentlige rengøring i huset, og det kommer jeres huslærer for at godkende. Derefter er der hustime med information fra efterskolelærermødet og andre emner, I har brug for at drøfte.

Fællestimen er en time, hvor alle eleverne er samlet. Det er som regel nogle af lærerne, forstanderen eller elevrådet, der står for fællestimen. Nogle gange tages forskellige efterskolerelevante emner op, andre gange er det aktuelle, samfundsmæssige, historiske eller kulturelle emner, der er på programmet.

Motion og bevægelse

GFE er ikke en idrætsefterskole, men vi synes selvfølgelig, at det er vigtigt, at du får rørt dig.

Hver morgen efter morgenmaden er der morgenmotion på programmet. Her går eller løber alle en lille morgentur på et kvarters tid, og så er hovedet og kroppen vækket inden skoledagen begynder.

På Livsstilslinjen og Fodboldlinjen er der alle muligheder for at komme i god form, og derudover har vi en række forskellige idrætsvalgfag, hvoraf der forhåbetligt er et eller flere, der kan motivere dig til at få noget motion i løbet af ugen.

Eleverne i 9. klasse har desuden obligatorisk, prøveforberedende idræt på deres skema.

CY Glamsbjerg 2021 13
CY Glamsbjerg 2021 16

Boglige fag

Supermatematik og franske verber? – Eller bare helt almindelig dansk og engelsk? Antallet af boglige fag på skemaet afhænger af om du går i 9. eller 10. klasse. Det er lovgivningen, der bestemmer hvor mange prøveforberedende fag, du skal have.

I 9. klasse er de obligatoriske, prøveforberedende fag dansk, engelsk, kulturfag (samfundsfag, historie, kristendom), matematik, fysik/kemi, biologi, geografi og idræt. Der kan også vælges tysk eller fransk. Disse fag afsluttes med Folkeskolens 9. klasse-prøver.

Går du i 10. klasse er dansk, engelsk og matematik obligatoriske, prøveforberedende fag. Du kan desuden vælge fysik/kemi, tysk eller fransk. Du kan aflægge 10. klasseprøve i disse fag.

Går du i 10. klasse og trænger du til faglige udfordringer, kan du vælge vores superhold. Du kan læse mere om de boglige fag i skolens indholdsplan, som ligger tæt op af folkeskolens Fælles Mål.

CY Glamsbjerg 2021 36 (1)

Superhold for de fagligt sultne

– Dansk, engelsk og matematik på et højt niveau
På Glamsbjerg Efterskole underviser vi alle vores hold, så eleverne kan aflægge hhv. Folkeskolens 9. klasse-prøver og Folkeskolens 10. klasseprøver, og så eleverne kan komme videre på en ungdomsuddannelse.

Som et ekstra tilbud har vi valgt at oprette superhold for de elever i 10. klasse, der gerne vil have endnu flere faglige udfordringer i dansk, engelsk og matematik.

Hvis du vælger superhold, skal du være indstillet på at være meget aktiv i undervisningen. Du kommer sandsynligvis til at gå på hold med en række unge mennesker, der påtænker en gymnasial uddannelse, men du kan også vælge superhold, hvis du skal på en erhvervsuddannelse, bare du er fagligt ambitiøs og har de basale færdigheder i orden.

På grund af 9. klassernes skema har vi ikke mulighed for at tilbyde superfag her, men vi tilbyder god og solid undervisning i alle fag, så eleverne kan aflægge Folkeskolens 9. klasse-prøver i slutningen af skoleåret. Skolen tilbyder desuden gymnasieforberedende kurser som valgfag. Læs mere her.

Gymnasie-
forberedelse

Er det din plan at skulle starte på en gymnasial uddannelse efter dit år på efterskolen, kan du blive godt forberedt på GFE.

Du kan vælge at gå på superhold i dansk, engelsk og matematik, og går du i 10. klasse, kan du desuden vælge Gymnasie-pakken som valgfag. Her vil du møde forløb med fx psykologi, filosofi, samfundsfag og lanciers.

Derudover vil de forskellige aktiviteter, hvor vi arbejder med at styrke eleverne i mundtlig formidling, være med til at forberede dig godt til din fremtidige uddannelse.

Bliv elev

Er du klar til et skoleår med fokus på udvikling, fællesskab og trivsel, er det nu, du skal melde dig ind på GFE.

Bliv elev

CY Glamsbjerg 2021 80